Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser

1. Tilbud og aftale

1.1.
Tilbud er bindende for Altitryk.dk i 30 dage fra tilbudets dato at regne.

1.2.
Aftale er indgået, når bestillerens accept er modtaget af Altitryk.dk.

1.3.
CMYK: Ved CMYK print kan forekomme farveafvigelser på +/- 5%.

1.4.
Der kan forekomme en mindre variation/skævhed ved efterbehandling af tryksager (skæring/falsning/ og evt. samling af hæfter) 1/2 – 2 mm +/-

2. Pris

2.1.
Alle priser er ekskl. moms.

2.2.
Alle priser er afgivet på grundlag af det på datoen for afgivelse af tilbud gældende niveau for lønninger, materialepriser og øvrige omkostninger.

2.2.1.
Har bestilleren anmodet Altitryk.dk om at udarbejde skitser, layout, rentegning, tekstforslag, prøvetryk, cromalin mm er Altitryk.dk berettiget til at få dette arbejde betalt med Altitryk.dks til enhver tid gældende timetakst.

2.2.2.
Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelse er indtrådt stigninger i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller øvrige omkostninger, er Altitryk.dk berettiget til at regulere prisen med sådanne dokumenterede stigninger.

2.2.3.
Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelse er indtrådt fald i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller øvrige omkostninger, er bestilleren berettiget til at kræve prisen reguleret med sådanne dokumenterede fald.

2.2.4.
Priser i fremmed valuta er baseret på den på tilbudsdatoen gældende valuta i danske kroner. Altitryk.dk forbeholder sig ret ved kursændringer før betaling at ændre prisen tilsvarende.

2.3.
Ud over den tilbudte eller aftale pris, er Altitryk.dk berettiget til at kræve betaling for:

2.3.1.
Arbejde, der påløber som følge af, at det grundmateriale bestilleren har givet Altitryk.dk, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuld eller der foretages rettelser i det leverede materiale, efter arbejdet er påbegyndt. Overstiger prisen for dette arbejde 300 kr. orienterer Altitryk.dk inden arbejdet i gangsættes.

2.3.2.
Overarbejde eller andre foranstaltninger, som aftales med bestilleren efter aftalens indgåelse.

2.4.
Alle priser er beregnet for levering på Altitryk.dks adresse i Frederikshavn (Andelkaj 5B, 9900 Frederikshavn). Omkostninger til transport udover denne adresse og til transportforsikring betales af bestilleren ud over den aftalte pris, jf. pkt. 3.3. Altitryk.dk bestiller forsikringen på bestillerens vegne, hvis bestilleren gør opmærksom på det.

2.5.
Ønsker bestilleren – og påtager Altitryk.dk sig – at opbevare færdigt arbejde eller ejendom, som ikke er leverandørens, betaler bestilleren vederlag herfor ud over den aftalte pris.

2.6.
Ønsker bestilleren at betale fra en udenlandsk bankkonto skal bestiller betale alle gebyr og omkostninger for overførslen.

2.7.
Vi fakturerer gerne til udlandet, men der pålægges et gebyr på 200 kr. pga. den ekstra administration.

2.8.
Er kunden blevet oplyst om, at der hjemtages en specialvare (f.eks. en specifik papirtype) for at kunne løse kundens opgave til den aftalte pris, forbeholder Altitryk.dk sig ret til at lave en delfakturering for denne vare, når den er kommet på lager.

2.9.
Skal Altitryk.dk opbevare en kundes vare eller halvfabrikata (f.eks. specialpapir) på Altitryk.dks lager i over 1 måned, så har Altitryk.dk ret til at fakturere kunden kr. 100 pr. måned pr. palle for denne ydelse.

3. Levering

3.1.
Med de i pkt. 3.2. nævnte forbehold finder levering sted på den med bestilleren aftalte tid. Er ingen sådan leveringstid aftalt, finder levering sted, når Altitryk.dk arbejde er færdigt.

3.2.
Forsinkes eller forhindres levering på grund af nogen af de i pkt. 9.1. nævnte omstændigheder eller bestillerens handling eller undladelse, har Altitryk.dk ret til en tilsvarende forlængelse af leveringstiden eller til at hæve aftalen. Skulle en begivenhed som ovennævnte bevirke, at opfyldelse af Altitryk.dk leveringsforpligtelser fordyres for Altitryk.dk er Altitryk.dk forpligtet til at gennemføre disse såfremt bestilleren erklærer at skadesløsholde Altitryk.dk ved betaling af den af Altitryk.dk beregnede merpris.

3.3.
Leveringsstedet er Altitryk.dk forretningslokale. Al forsendelse ud over pladsens grænser sker for bestillerens regning, jf. pkt. 2.4. og risiko. Altitryk.dk er forpligtet til på bestillerens anmodning og for dennes regning, jf. pkt. 2.4. at tegne transportforsikring.

3.4.
Pligtaflevering til statslig institution foretages af leverandøren. De pligtafleverede eksemplarer tages fra det bestilte oplag. Oplaget kan efter aftale hæves med antallet til pligtaflevering som debiteres bestilleren.

4. Betaling

4.1.
Med mindre andet er aftalt, skal betaling ske 10 dage efter fakturadato.

4.2.
Der påløber rente fra forfaldsdagen med 2% pr. påbegyndt måned.

4.3.
På Altitryk.dks anmodning er bestilleren til enhver tid forpligtet til at stille bankgaranti til sikkerhed for betaling. Fremsættes anmodningen efter aftalens indgåelse, er Altitryk.dk forpligtet til at friholde bestilleren for enhver udgift forbundet hermed.

4.4.
Er bestillerens forhold årsag til, at en aftale ikke kan gennemføres kontinuerligt, er Altitryk.dk berettiget til delvis fakturering.

5. Ejendomsforhold

Samtlige varer fra Altitryk.dk – forbliver til endelig betaling af samtlige fordringer Altitryk.dks ejendom.

6. Ejendomsret, ophavsret m.v.

6.1.
Skitser, layout, rentegning, tekstforslag, skabeloner o.l. uanset med hvilket teknik disse er fremstillet og uanset på hvilken måde de opbevares, tilhører Altitryk.dk og må ikke uden Altitryk.dks godkendelse overlades til trediemand.

6.2.
Hvad Altitryk.dk har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe til brug for leverancen, det være sig forarbejdet eller mellemprodukter, såsom reproduktions- og trykmedia, uanset med hvilket teknik disse er fremstillet, og uanset med hvilken måde de opbevares, samt værktøj som f.eks. stanse-, præge- eller svejseværktøj er Altitryk.dks ejendom og kan ikke efter arbejdets udførelse kræves udleveret. Dette gælder, uanset om det tilvejebragte måtte være særskilt faktureret.

6.3.
Det i pkt. 6.2. omhandlende må alene anvendes til arbejder for bestilleren og opbevares kun efter aftale herom.

7. Forsinkelse

Indtræffer forsinkelser, er bestilleren med det af pkt. 3.2. følgende forbehold berettiget til at hæve aftalen, såfremt han samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker på nøjagtig bestemt tid.

8. Mangler

8.1.
Altitryk.dk har intet ansvar for fejl, som bestilleren ikke skriftligt har rettet i korrektur eller prøvetryk.

8.2.
Mindre afvigelser fra godkendte prøve eller aftalt specifikation berettiger ikke bestilleren til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte.

8.3.
Altitryk.dk forbeholder sig ret til at under-/overlevere med op mod 10 % af bestilt oplag, uden regulering af faktura. Ved under-/overlevering af bogbestillinger, reguleres faktura efter faktisk leveret antal til stykpris angivet i ordrebekræftelse.

8.4.
Viser leverancen sig at være mangelfuld, er bestilleren forpligtet til straks at reklamere herover. Undlades reklamation eller reklamerer bestilleren ikke inden 8 dage fra levering har fundet sted, mister bestilleren adgangen til at gøre manglen gældende. Altitryk.dk er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden rimelig tid.

8.5.
Såfremt bestilleren selv tilvejebringer papir eller andet til leverancen, hæfter Altitryk.dk ikke for fejl eller mangler, der kan henføres dertil.

9. Ansvar

9.1.
I tilfælde af forsinkelse af – og i tilfælde af – mangler ved det leverede har Altitryk.dk intet ansvar, hvor forsinkelsen eller manglen skyldes fejl i eller beskadigelse af produktionsudstyr, der bevisligt har forårsaget forsinkelse eller beskadigelse af produktionen, i tilfælde af arbejdskonflikter af enhver art og i øvrigt enhver omstændighed, som Altitryk.dk ikke er herre over, såsom brand, vandskade, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden force majeure situation.

9.2.
Forsinkelse eller mangelfuld leverance omfattet af den i pkt. 9.1. omhandlende ansvarsfrihed, hvis årsagen til underleverandørens forsinkelse eller manglende udførelse er en af de i pkt. 9.1. nævnte omstændigheder eller virksomhedens ophør.

9.3.
I tilfælde af forsinkelse eller i tilfælde af mangler ved det leverede hæfter Altitryk.dk ikke for driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af bestillerens retsforhold over for trediemand, jf. dog pkt. 9.4.

9.4.
Altitryk.dk har intet ansvar for bestillerens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr herunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder. Pådrager Altitryk.dk sig ansvar overfor tredjemand i anledning af bestillerens manglende hjemmel til udnyttelse af tredjemands tilkommende rettigheder, holder bestilleren Altitryk.dk skadesløs for et sådant ansvar.

9.5.
Altitryk.dk har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom, som f.eks. originaler, materialer, o.l. som ikke er Altitryk.dks, men som er overladt til denne af bestilleren med henblik på opbevaring, herunder opbevaring af arbejder, Altitryk.dk har udført, jf. pkt. 2.5. Altitryk.dk er dog ansvarlig såfremt det godtgøres, at tabet eller beskadigelsen skyldes grov uagtsom adfærd udvist af Altitryk.dk. Bestilleren må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang. Hvis materiale ønskes retur skal der gøres klart opmærksom på dette ved levering af materialet – hertil skal det leveres med frankeret retur emballage.

10. Underleverandører

Altitryk.dk er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos underleverandører.

11. Købeloven

Dansk Lovgivning herunder Købeloven finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller nærværende salgs- og leveringsbetingelser . En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstole i overensstemmelse med danske værnetingsregler.

12. Tvister

12.1.
Opstår der i anledning af leverancen tvivl om varens kontraktmæssighed m.v. er det vor ret at vælge, om tvisten skal afgøres ved voldgift eller ved de ordinære domstole.

12.2.
Skal sagen føres ved domstolene, skal sagen anlægges ved vort hovedkontors værneting uden hensyn til, hvor køber bor eller opholder sig.

12.3.
Hvis sagen skal afgøres ved voldgift, etableres voldgiftsretten efter reglerne i ”Almindelige Betingelser For Arbejder og Leverancer 1992” §47.

12.4.
Syn og skøn etableres efter reglerne ”Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer 1992” §45. Herudover er AB 92 ikke vedtaget vore leverancer.

13. Persondata

Bestillerne indestår for, at oplysningspligten i henhold til persondataforordningen over for de registrerede personer i det materiale, der skal anvendes for Altitryk.dk’s løsning og efterfølgende opbevaring af opgaven hos Altitryk.dk, er iagttaget.

Vores tilfredse kunder

Prisgaranti
BILLIG FRAGT
MILJØBEVIST
KVALITETSTRYKKERI
HURTIG LEVERING

Vores tilfredse kunder